top of page
Forfatters billedeSuperGT - Danmark

Start-mål-sejr for Christian Sørensen

For anden gang i denne sæson kunne Christian Sørensen, Aarhus, sikre sig en løbssejr i OK Oktan 100 Super GT Danmark, da han på FDM Jyllandsringen førte første heat fra start til mål.

Den mesterskabsførende kører fik hurtigt skabt sig et hul til Largim Ali, Albertslund, som først blev presset hård af Frederik Nymark, Hadsten, inden denne blev passeret af Ole Petersen, Bredebro. Den regerende mester fik støt og roligt kørt sig ind på Largim Ali, som han gik forbi i banens hestesko.


Nu havde Ole Petersen blot et sekund op til den førende Christian Sørensen, men fik ikke lejlighed til at indhente ham. Ole Petersen blev nemlig idømt en strafbane for at have trængt Largim Ali ved overhalingen, og da denne strafbane var afsonet, indtog Ole Petersen nu fjerdepladsen efter Largim Ali og Frederik Nymark. Disse to kæmpede hårdt om andenpladsen, men til sidst måtte Frederik Nymark skifte sit fokus og i stedet begynde at forsvare sig. Det lykkedes dog ikke, for inden løbets sidste sving, dykkede Ole Petersen indenom ham og tog tredjepladsen.


Foto: Morten Kimer Hansen.

Comentarios


bottom of page