top of page

Ole Petersen og Kevin Verner Jensen hurtigst

Efter at have været hurtigst i tidtagningerne på først Ring Djursland og siden Padborg Park stoppede den ubrudte række af førstepladser for Christian Sørensen, Aarhus, i tidtagningerne for OK Oktan 100 Super GT Danmark. Formiddagen på FDM Jyllandsringen var præget af småregn, men selv om solen ikke kom frem blev banen mere og mere tør, da de to tidtagningerne skulle gennemføres.

Den første tidtagning blev meget tæt. Kevin Verner Jensen, Silkeborg, valgte forholdsvis sent at komme på banen, men gjorde det på rette tidspunkt, da han 12 minutter inde i den første tidtagning satte tiden 1.07,720. Han blev dog presset, for Frederik Nymark, Hadsten, blev bedre og bedre, som tidtagningen skred frem, og med fire minutter igen satte han sin bedste tid i 1.07,746. Makkerparret sluttede halvanden tiendedel af et sekund foran Casper Røes, Odense, som tog tredjepladsen.


I den anden tidtagning kunne Ole Petersen, Bredebro, for første gang notere sig hurtigste tid. Han nåede her at sætte dagens hidtil hurtigste tid med 1.07,146, og den var der ingen andre, som kom i nærheden af. Til gengæld var der meget tæt kamp om de efterfølgende pladser, som hvor Mikkel Mac, Nykøbing Falster, blev toer foran Christian Sørensen, Aarhus, og Kevin Verner Jensen, Silkeborg. Trioen var blot adskilt af seks hundrededele af et sekund, men blev banket af Ole Petersen med over et halvt sekund.

Comments


bottom of page