top of page
Forfatters billedeSuperGT - Danmark

Lasse Poulsen atter hurtigste mand

For anden mesterskabsrunde i træk kunne Lasse Poulsen, Ringe, notere sig for den bedste tid i tidtagningen for OK Oktan 100 Super GT. 59,325 sekunder brugte fynboen til at tilbagelægge en omgang på Padborg Park, hvilket var små to tiendedele langsommere end hans omgang ved Night Race, men den var trods alt halvanden tiendedel bedre end den tid, Andreas Jochimsen, Eskilstrup, satte.

Ole Petersen, Bredebro, satte tredjebedste tid, men selv om de otte første fra tidtagningen starter heat 1 i omvendt rækkefølge, kommer den regerende mester til at starte længere tilbage på gridden end sjetteplads. Sønderjyden blev nemlig tidligere på dagen idømt en straf på fire placeringer for overhaling i gul flagzone under træningen, hvorfor han skal starte som nummer ti. Pole position til søndagens første race vil blive indehavet af Magnus Taulborg, Sabro.


Blandt kørerne i OK Oktan 100 Super 2L var Mike Nordby Mathiesen, Varde, hurtigste mand, men den store overraskelse leverede debutanten Rasmus Vendelbo, Silkeborg, som var næsthurtigst.


Foto: Morten Kimer Hansen.

Comments


bottom of page