top of page
Forfatters billedeSuperGT - Danmark

Kan Simon Birch banke de erfarne kørere?

Der var en kører, som skilte sig ud, da årets sæson i OK Oktan 100 Super GT blev indledt i slutningen af april. Det var Simon Birch Kristensen, Ikast. Han kom med en mesterskabstitel fra Hankook Supercuppen og en kåring som årets asfaltbanetalent i baglommen. Og teenageren leverede varen.

Simon Birch Kristensen kørte sig fra en startposition som nummer fire til en sejr i årets første løb i OK Oktan 100 Super GT. De næste par løb var straks sværere for teeangeren. De udløste sejre til Martin Henckel Mortensen, Ryomgård, og Ole Petersen, Bredebro. Men debutanten havde stemplet ind. Nu indtager han andenpladsen i mesterskabet efter den tidligere dobbelte mester, Ole Petersen, forud for weekendens NTG Åbningsløbet på FDM Jyllandsringen.


Lige bag sig i tabellen har han Frederik Nymark, Hadsten, og Mikkel C. Johansen, Slagelse. Førstnævnte tog andenpladsen i sidste års mesterskab, havde en svær start på premiereweekenden, men kørte sig frem til en andenplads i finalen på Padborg Park. Mikkel C. Johansen var efter flere års fravær tilbage i OK Oktan 100 Super GT, hvor han for VHA M Racing scorede to top 3-placeringer.


Simon Birch Kristensen var ikke den eneste debutant, som imponerede i sin første løbsweekend i OK Oktan 100 Super GT. Det gjorde Mikkel Grundtvig, Vejle, også.


Efter en række sæsoner i formelvogne i udlandet har han i år taget over hovedet og endte premiereweekenden som bedste Am-kører foran Magnus Taulborg, Sabro, som er i gang med sin anden sæson i klassen.

Den første portion point i anden runde af OK Oktan 100 Super GT Danmark bliver uddelt i løbet af lørdagen, hvor tidtagningen køres, mens alle tre heats afvikles søndag. De starter henholdsvis 13.10, 15.55 og 16.45, og streames live på YouTube på Dansk Motorsport Live.


Foto: Morten Kimer Hansen.

Comentarios


bottom of page