top of page

”Frederik kan lære mig en hel masse”

En af sæsonens debutanter i Super GT-løbsserien er Christoffer Christensen fra Vamdrup. Men selv om han er ny klassen, kender han de danske baner godt, da han både har kørt Aquila Synergi Cup samt Formel 4 og Formel 5.

”Jeg har gerne villet køre GT-bil og prøve noget nyt,” forklarer Christoffer Christensen. ”Jeg har haft lyst til at køre i klassen, og det er et skridt fremad for mig, og da Formel 4-sæsonen desværre stoppede før tid, var der også nogle penge tilbage fra den sæson.


Christoffer Christensen stiller op for Nymark Racing, hvor han skal dele bil med Frederik Nymark. ”Det bliver supergodt,” siger debutanten. ”Frederik er en meget dygtig chauffør, og han kan lære mig en hel masse, og han er en, jeg ser frem til at arbejde sammen med. Jeg tænker, at vi nok skal nok få en god sæson i år.”


Det er første gang, at Christoffer Christensen skal køre race med tag over hovedet.


”Bilen er noget tungere,” siger han. ”Når du bremser, føler du virkelig, at du bliver bremset. I en formelbil føles det mere som en gokart eller næsten som et spil, fordi bilen bare drejer og bremser. Her kan du virkelig mærke g-presset komme.”

bottom of page