top of page
Forfatters billedeSuperGT - Danmark

Fem løb – fem forskellige vindere

Søndag middag er to af søndagens fire løb på Padborg Park blevet afviklet, og de fik to forskellige vindere. Og det betyder rent faktisk, at der nu i OK Oktan 100 Super GT Danmark er blevet afviklet fem løb med fem forskellige vindere.

Første løb blev afviklet under svære forhold, da en kraftig regnbyge havde ramt Sønderjylland en time inden løbsstart, hvilket gjorde tingene til en meget svær affære. Men der var tilsyneladende ingen problemer for Ole Petersen, Bredebro, som i løbet af ganske få omgange kørte sig fra syvende- til førstepladsen og vandt med næsten ni sekunders forspring.


Dagens andet løb fandt sted på tør asfalt, og her lykkedes det endelig for Christian Sørensen, Varde, at få hul på bylden. Efter at han havde gjorde rent bord i alle sæsonens fire tidtagninger, fik han endelig sæsonens første sejr. Igennem de første par sving fik han arbejdet sig udenom problemerne og gik fra ottende- til andenpladsen, og ved afslutningen af anden omgang udbremsede han den førende Casper Røes, Odense, og kørte derefter fra det øvrige felt.

Comments


bottom of page