Christian Sørensen holdt liv i mesterskabsmulighed med sejr

Efter dagens andet løb i OK Oktan 100 Super GT Danmark er intet afgjort endnu. Christian Sørensen, Århus, formåede med en sikker sejr at holde liv i sin mesterskabsmulighed i klassen.

Christian Sørensen var kommet afsted som nummer fire, mens Martin Henckel Mortensen, Nibe, førte an foran Casper Røes, Odense, og Ole Petersen, Tønder. Men i løbet af den første omgang leverede Christian Sørensen et par frække overhalinger, som førte ham op på andenpladsen, og da han på anden omgang gik forbi Martin Henckel Mortensen og trak fra det øvrige felt, så konkurrenterne ikke mere til ham.


Ole Petersen fik kørte sig frem til andenpladsen, og selv om han har et forspring på 35 point, er mesterskabet stadig åbent. Der er nemlig 50 point at kæmpe om i de to løb, der skal køres senere i eftermiddag.


Foto: Morten Kimer Hansen.